I april 1909 samledes et antal mænd og kvinder i fint tøj på den gyldne strand nord for Jaffa for med muslingeskaller og lodsedler at dele det land imellem sig, som de havde købt i fællesskab. Dette smalle strandområde skulle blive deres permanente hjem – den første hebraiske by.
I dag bor der næsten 400.000 mennesker i Tel Aviv-Yafo på et areal på 51.400 dunam (1 dunam = 1000 m²). Cirka en halv million turister årligt har opdaget ”Byen der aldrig sover”. For den, der er interesseret i kultur, er dette et rent skatkammer. Der findes over 15 museer og 40 private gallerier. Israels filharmoniske orkester, Israels kammermusik-orkester og Israels opera hører hjemme hér. Der findes tre store teatre – Habima, Cameri og Beit Lessin samt et antal mindre. De to førende dansekompagnier i Israel Bat Sheva Dance Company og den israelske ballet holder til i Tel Aviv-Yafo. Årligt arrangeres der over 70 festivaler.
År 2003 valgte Unesco The White City of Tel Aviv som verdens kulturarv.
Nogle programpunkter i jubilæumsåret
¨ Opening Gala 4.4.2009 på Rabin Square
¨ Special projekt för barn i alla ålder bosatta i Tel Aviv-Yafo
¨ International conference on Urban innovation
¨ Tel Aviv marathon
¨ Revealing the Hidden city – samling av privata bilder om staden
¨ White Night – alla museerna är öppna hela natten inträdesfritt
¨ Castles in the Sand exhibition på Eretz Israel museum
¨ The White, Blue and Green route – tre nya promenadrutter
¨ RS:X European Championships
¨ Culture park
Tel Aviv City, byen der aldrig sover
Med så mange valgmuligheder for et aftenliv: Kultur, musik, barer og restauranter; med så mange events og festivaler, der afholdes hele året og især i løbet af sommeren; med så mange mennesker, der kommer fra hele landet og hele verden for at nyde det, Tel Aviv har at tilbyde, er det ikke så underligt, at de kalder den ”Byen der aldrig sover”.
Faktisk er det rigtigt, at byen aldrig sover. Du kan på alle tidspunkter – dag eller nat – møde mennesker på gaderne, der tilbringer deres “nattetid” på en af byens mange barer eller sidder og nipper til en kop kvalitetskaffe på de cafeer, der har åbent hele døgnet.
Du kan vælge fra et stort udvalg af natlige aktiviteter: Nat-menuer på restauranter, koncerter med israelsk musik på barer, lokale og internationale discjockeys, der spiller forskellige typer musik på byens megaklubber, eller en hyggelig gåtur i det naturskønne Neve Tzedek eller den livlige havn (Port).
”Gå-ud”-tips i Tel Aviv:
Hvornår: Folk i Tel Aviv går normalt ud på et tidspunkt mellem kl. 20 & kl. 4. De fleste restauranter er åbne mindst til midnat, og de kan tilbyde specielle nat-menuer fra kl. 23. Lokale barer starter aftenen ca. kl. 21 – hvis du ankommer senere til en populær bar, kan det tage nogen tid at komme ind. Dansebarer og klubber er stuvende fulde kl. 1 og hele natten.
I weekenderne (torsdage - lørdage) slutter "de udenbys" sig til den lokale skare og turisterne, så sørg for at komme tidligt eller at have reserveret plads.
Alder: Barer, klubber og dansebarer beder som regel om ID. Adgangsalderen kan skifte alt efter de specifikke steder og parties, - så check i forvejen.
Drikkepenge: Da de fleste tjenere og bartendere lever udelukkende af drikkepenge, er det almindeligt at give dem rigeligt med drikkepenge. Under alle omstændigheder – er 12% den officielle drikkepengesats.
Alkohol: De fleste barer og klubber kan tilbyde et stort udvalg af alkohol, fadøl, vodka, whisky og mange slags cocktails.
Hvor: Tel Aviv har adskillige områder med underholdning, hver især med deres egen atmosfære, mennesker og skikke. Hvert område vil kunne tilbyde dig en lokal bar, en lokal, succesrig restaurant og for det meste et godt sted, hvor du kan lytte til levende musik.
Tel Aviv er Israels og Middelhavets pendant til ”The Big Apple”, eller som Tel Avivs borgere kalder byen ”The Big Orange”. Men hvad er det, der gør Tel Aviv så fantastisk?
Tel Aviv – Israels kulturhovedstad
Højdepunktet er Tel Aviv Museum of Art, som har en meget fin samling med værker blandt andet af impressionisterne og postimpressionisterne. Et andet museum, som er værd at besøge, er Diaspora Museum of Jewish History, hvor man som besøgende kan lære om den jødiske kultur gennem tiderne i en imponerende multimedie udstilling.
For den, der er interesseret i kunst og håndværk, er det spændende at besøge kunstgallerierne omkring Gordon Street. Hvis man vil opleve noget anderledes, kan byens yemenitiske kvarter og Carmel markedet anbefales. På det livlige marked kan man købe alt fra håndlavede små statuer og vandpiber til hjemmelavet falafel og pitabrød, som serveres med byens bedste humus.
Hvis man vil lytte til klassisk musik eller se opera, kan man besøge Israels Philharmonic Orchestra eller New Israel Opera Company. Det er også i Tel Aviv, hvor de kendte Cameri, Gesher og Habima teaterkompagnier holder til.
Tel Aviv – sol, bad og leg
I lighed med Rio de Janeiro og Nice er Tel Aviv mere end bare en by, da denne levende storby ligger lige ud til stranden. De kilometer lange og hvide sandstrande er indrammet af hoteller; kun nogle hundrede meter fra strandkanten ligger sejlbåde og vipper i det varme Middelhav, og strandene er fyldt med svømmende og badende mennesker, som nyder solen og vandet. For de solbadende er der mange små strandhytter med cafeer, hvor man kan svale sig med et glas eller en iste. Cyklister, skateboardere og joggere deler den smukke strandpromenade med de besøgende, der spadserer langs Middelhavsstranden. Her kan man blive mere solbrændt, træne eller vælge at kigge på menneskerne omkring sig. Så tag din volleyball og solcreme frem og kom og vær med.
Tel Aviv – Israels største by
Tel Aviv betyder bogstaveligt talt ”forårets bakketop”, og byen er vokset utrolig hurtigt fra de første bebyggelser for snart hundrede år siden (1909). I selve byens centrum bor der nu omkring 350.000 mennesker, men regner man dem med, som bor i forstænderne og omegnen, så bor der omkring 2,5 millioner mennesker, hvilket gør byen til en blomstrende storby.
Tel Aviv – en arkitekts drøm
Fra toppen af Azrieli Tower, Israels højeste bygning, kan man fra et fugleperspektiv se ud over den eklektisk designede by. Der er moderne kontorbygninger klemt inde mellem et stort antal huse tegnede i Bauhaus-stil i hvidt og lyserødt og Art Deco huse, som ligger ned til den hvide sandstrand. Mange gader er beplantet med træer, og byen er fuld af smukke parker, som sammen med udendørscafeerne præger bymiljøet.
Tel Aviv – en historisk by
Byen Jaffa blev indlemmet i kommunen i 1950, og Tel Aviv kan derfor siges at være to byer. Old Jaffa er, som navnet antyder, meget anderledes fra den unge by Tel Aviv. Jaffa har i egenskab af havneby haft en historisk vigtig rolle i næsten 4000 år og er en af verdens antikke byer. Byen, hvorfra man kan skue ud over Middelhavet, er en stor turistattraktion, fordi den kombinerer gammelt med nyt.